Vallø Slot
Historien
Vallø Slot er det naturlige centrum for Vallø Stift. Slottet, som det kendes i dag, har en historie, der strækker sig tilbage til midten af 1500-tallet.
Siden midten af 1700-tallet har Slottet dannet rammen om det centrale i Vallø Stift – nemlig at udgøre bolig for en del af de i Vallø Stift indskrevne Stiftsdamer.
I 1893 sker katastrofen – Vallø Slot brænder. Slotsbranden skyldes et uheld med et stearinlys. Ingen kommer alvorligt til skade, men ufattelige kulturværdier går op i lys lue. Slottets mure modstår branden, men alt andet udbrænder.
Genopførelsen af Vallø Slot tager 10 år.
Genopførelsen af Vallø Slot tager 10 år. Den røde slotsbygning, der tidligere var indrettet som konge-bolig, indrettes nu med 9 lejligheder til Stiftsdamerne.
Den hvide stiftsbygning (Det hvide Stift), der hidtil havde rummet alle stiftsdamelejlighederne, indrettes nu mere simpelt med kun to lejligheder.
Slottet er således af ydre en ældre bygning, men indvendigt er slottet kun godt 100 år.
Genopførelsen af Vallø Slot (1894-1904).
Uanset en anstrengt økonomi på grund af landbrugskrise i 1880-erne og en utilstrækkelig brandforsikring, besluttedes det ret hurtigt, at Slottet skulle genopføres, dog kun syd-, vest- og nordfløj.
Opgaven blev overdraget til professor ved arkitektskolen Hans Jørgen Holm. Som sin hjælper valgte han arkitekt Søren Lemche.
I løbet af foråret 1893 blev der foretaget undersøgelser og en minutiøs opmåling af ruinerne.
Tegninger og beskrivelser til genopførelsen blev udfærdiget i løbet af efteråret. Dette resulterede i en kongelig konfirmation den 17. februar 1894, som indebar, at genopførelsen kunne gå i gang i foråret 1894.
Mange af de tykke ydermure var delvis uskadte, og kunne helt eller delvis genanvendes.
Slottets indre ændredes fuldstændig, idet det var besluttet, at hvor der tidligere havde været slotskirke, riddersal, havesal og kongelig lokaler, skulle hele Slottet nu indrettes til 9 lejligheder til stiftsdamer samt en forhal og en havesal.
De oprindelige sandstensportaler, sandstensmedailloner og anden sandstenudsmykning på murværk var delvis uskadt fra branden og kunne genanvendes.
I sommeren 1904 blev Slottet genindviet, og 9 stiftsdamer kunne flytte ind.