Friske økologiske slotsæg
Glade høns lægger gode æg
På Vallø Slot ligger det os på sinde, at vores økologiske høns har det godt. Vi forsøger at give dem trygge rammer og gode forhold, så de kan udfolde deres naturlige adfærd.
Vi søger for at vores høns hele året har adgang til store hønsegårde med grønt græs, træer og buske der giver skygge om sommeren yder sikkerhed for rovfugle. Der er også bare jordpletter i hønsegården, så hønsene kan støvbade for at holde deres fjerdragt flot.
Det friske æg
De æg vores høns lægger om morgenen, samler vi ind og pakker i løbet af formiddagen. REMA1000 kommer så og henter dem sidst på eftermiddagen, så de kan være klar til butikkerne næste dag.
DET KALDER VI ET FRISK ÆG
Tryghed er vigtig
Tryghed er en vigtig faktor i en hønes liv. For at skabe trygge rammer for vores høns, få vi dem som daggamle kyllinger. Det gør at de lærer os at kende. Det er de samme medarbejdere der passer dem hver dag. Det betyder at de kender vores fløjtelyde og genkender vores “banke på døren” lyd når vi kommer og besøger dem. Vi kommer på besøg når de står op og vi kigger lige ind sidste gang, når de skal i seng .