Vallø stift logo

Indskrivning i Vallø Stift

Indskrivning

Den oprindelige ordning fra 1737 med indskrivning af adelige frøkener i Vallø Stift stoppede i 1976, men blev ved en bestyrelsesbeslutning i 2003 genoptaget i en modificeret version.

En indskrivning vil markere en opbakning bag Vallø Stifts gode formål, og samtidig knytte de indskrevne til Stiftet. Det er Stiftets hensigt at lade denne tilknytning udmønte sig på forskellig måde, herunder ved invitationer til besøg og andre arrangementer med passende mellemrum.

Ved det fyldte 18. år tildeles de indskrevne Valløbåndet med Vallø-tegnet. Bånd og tegn forbliver Vallø Stifts ejendom. Indskrevne kvinder, der har modtaget Vallø-båndet og Vallø-tegnet, benævnes stiftsdamer.

Bånd og tegn kan bæres ved særlige, festlige lejligheder eller officielle begivenheder.

Bånd og tegn skal leveres tilbage til Vallø Stift umiddelbart efter giftermål, ved stiftsdamers fødsel af børn uden at være gift eller ved disses adoption af børn samt af boet efter en stiftsdame.

Vores historier

Opdag Vallø Slots rige historie og velgørende formål. Fra kongelige forbindelser til socialt arbejde, vores fortid er fascinerende.