Lurhus - En dejlig bolig på landet tæt på skov, tog & Køge

Denne charmerende bolig ligger idyllisk på vestsiden af Nyhaveskoven, blot ca. 8 km syd for Køge. Her får du fred og natur i hverdagen – samtidig med, at du er i gåafstand fra Grubberholm Station, hvor toget bringer dig til Køge på kun 10 minutter.

Boligen
Huset byder på 130 m² veldisponeret beboelse i to plan, hvor lyset strømmer ind og skaber en stemning af både hygge og rummelighed.

Stueplan:
I stueplan mødes du af en lys og indbydende stue, hvor den centralt placerede brændeovn spreder både varme og hyggelig stemning på kølige dage. Stuen ligger i forbindelse med et køkken, der rummer en hyggelig spiseplads – perfekt til både hverdagens måltider og uformelle sammenkomster. Badeværelset er udstyret med gulvvarme, der giver ekstra komfort, og det klinkebelagte bryggers har god plads til både vaskemaskine og tørretumbler. Fra entréen fører en trappe op til første sal.

1. sal:
På første sal finder du to gode værelser – det ene mod syd og det andet mod nord, hvor der også er skabsopbevaring. Mellem værelserne ligger et repos med et dejligt vestvendt lysindfald, der giver et lyst og venligt indtryk.

Sidebygning
På matriklen finder du også en 53 m² sidebygning med lille garage, værksted og depotrum – ideelt til både opbevaring og hobbyprojekter.

Haven
Haven indbyder til udeliv med sin store grønne græsplæne, hyggelige bede og den omkransende hæk, der skaber en behagelig fornemmelse af privatliv – perfekt understøttet af både orangeriet, samt terrassen mod vest og havens morgenskønne østside.

Opvarmning
Ejendommen opvarmes med oliefyr til centralvarme og varmt brugsvand samt en nyere brændeovn i stuen.

Denne bolig er perfekt til dig, der ønsker et hjem med sjæl, luft omkring dig og nem adgang til både natur og byliv.

AREAL 130 m2

DEPOSITUM 30.000,00,- Kr.

+ 3 måneders forudbetalt leje

MDL. HUSLEJE 10.000,00,- Kr.

+ forbrug af vand, varme og el.

Ansøgning om leje

Hvis De er interesseret i at leje denne bolig, bedes De skrive en ansøgning indeholdende følgende oplysninger:

  • Boligens navn
  • Navn, adresse, telefon nr. og e-mail-adresse
  • Personoplysninger, herunder alder og civilstand.
  • Relevante personlige oplysninger, herunder tilknytning til arbejdsmarkedet og årlig bruttoindtjening.
  • Begrundelse for ansøgning
  • Ønsket indflytningsdato
  • Oplysninger om evt. husdyr

Kontakt oplysninger

Ansøgningen bedes venligst sendt som mail til persondata@valloe-stift.dk

Vallø Stift

Slotsgade 3, Vallø

4600 Køge

persondata@valloe-stift.dk

Alle ansøgere vil blive undersøgt for registrering i RKI.