Frihedshus - Charmerende lejebolig i naturskønne omgivelser

Drømmer du om at bo i fredelige og naturskønne omgivelser, men stadig tæt på byen?

Denne charmerende bolig fra 1917 på 86 m², fordelt på 1,5 plan, er idyllisk beliggende i et skovled mellem mark og skov, hvilket skaber en unik naturoplevelse og masser af privatliv. Samtidig er du kun 15 minutters kørsel syd fra Køgetorv, hvor skoler og offentlig transport er let tilgængelige, mens daglige indkøb nemt kan klares i Herfølge, blot 6 minutters kørsel fra boligen. Her får du den perfekte kombination af ro, rummelighed og moderne komfort i naturskønne omgivelser.

Stueplan: Huset byder på et nyt køkken med moderne løsninger og god arbejdsplads, en stor og lys dagligstue med brændeovn og plads til både afslapning og samvær samt et nyt badeværelse med stilrene detaljer. Derudover er der et gangareal med trappe til 1. sal.

1. Sal: På 1. sal finder du en repos, der kan anvendes som kontor eller hyggeligt opholdsområde. Derudover er der to rummelige værelser med et godt lysindfald, som skaber en behagelig atmosfære. Et nyrenoveret toilet fuldender etagen med moderne løsninger og praktisk funktionalitet.

Sidebygning: Sidebygningen rummer en gildesal, der er ideel til sociale arrangementer, et værksted med gode muligheder for hobbyprojekter samt et fyrrum med oliefyr og bryggers, der tilbyder ekstra funktionalitet og opbevaringsplads.

AREAL 86 m2

DEPOSITUM 36.000,- Kr.

+ 3 måneders forudbetalt leje

MDL. HUSLEJE 12.000,- Kr.

+ forbrug af vand, varme og el.

Ansøgning om leje

Hvis De er interesseret i at leje denne bolig, bedes De skrive en ansøgning indeholdende følgende oplysninger:

  • Boligens navn
  • Navn, adresse, telefon nr. og e-mail-adresse
  • Personoplysninger, herunder alder og civilstand.
  • Relevante personlige oplysninger, herunder tilknytning til arbejdsmarkedet og årlig bruttoindtjening.
  • Begrundelse for ansøgning
  • Ønsket indflytningsdato
  • Oplysninger om evt. husdyr

Kontakt oplysninger

Ansøgningen bedes venligst sendt som mail til persondata@valloe-stift.dk

Vallø Stift

Slotsgade 3, Vallø

4600 Køge

persondata@valloe-stift.dk

Alle ansøgere vil blive undersøgt for registrering i RKI.